NEW WATCH

DEN DYBE KÆRLIGHED

26913692_10156136822179306_386708145_n
Okay, det skal ikke blive til en hel roman.. Men det bliver det jo egentlig nok alligevel. Det er tid til at komme lidt dybere ned under huden herinde på bloggen og lidt mere følelsesmæssig, end kun indlæg om tøj og ønskelister..

Det skal handle om kærlighed

Det skal ikke være en hemmelighed at året 2017 nok har været det værste år for mig igennem hele mine 26 år. Det var et år med alt alt for mange nedture, tåre og beslutninger der skulle tages. Ting der skulle siges farvel til bl.a. mit første hus som skulle sælges, min hverdag forandrede med 110 grader i hvert fald det første halve år. Jeg havde nærmest opgivet en hel masse ting i mit liv, for jeg kunne kun se ting fra den mørke og dårlige side. Med dét sagt, så fandt jeg jo tilbage til kærligheden. Jeg fandt Niklas. Som total forandrede mit liv.

Det er temmelig uhyggeligt hvordan ens liv hurtigt forandre sig. Man føler man har det hele, hvorefter man pludselig står med helt tomme hænder. Man opgiver. Jeg gjorde hvert fald. Alt gik mig i mod. Også selvom det var min egen beslutning, at jeg skulle en ny vej i livet. Mange har fulgt med på Instagram igennem det sidste halvandet år, igennem hele denne rutsjebane som har budt på lidt af hvert. På både godt og ondt.

Nu står jeg her hvor jeg står i dag. I mit drømmehus. Med mine(vores!) små søde hunde. Min eneste ene, mit livs kærlighed. Nogen vil mene vi flyttede alt for hurtigt sammen. Andre tager hatten af for vi sprang ud i det. Som situationen var den gang, havde vi ikke rigtig andre muligheder. Han boede i en lejlighed hvor jeg ikke måtte have hundene med. Jeg boede hos mine forældre. Og vi ville jo gerne ses hver dag. At være 26 år og have sin kæreste “med hjemme og sove” er ikke det fedeste – så vi havde utrolig svært ved at ses, så da vi så huset – til leje – helt nyt.. Why not?! Det var jo kun til leje. Og det føltes rigtigt for os begge. Så vi tog selvfølgelig springet, sagde hans lejlighed op og flyttede sammen efter kun halvanden måned. Huset har ikke været beboet før, så vi var de første der skulle sætte vores spor i både hus og have. Det virkede helt uvirkeligt og var ikke rigtig til at forstå før vi stod med to sæt nøgler og et tårnhøjt indskud der var betalt.

Nu sidder vi her på 5 måned. Vi er glade, hundene er glade, vores familier er glade! Og jeg har fået mig verdens sødeste svigerfamilie. TAK er slet ikke ord nok.

Kan man egentlig finde den helt specifikke betegnelse for hvornår man er lykkelig? Hvad gør egentlig én lykkelig? Hvad der gør mig lykkelig er at jeg går i seng hver aften og vågner igen om morgenen med et smil på læben og føler mig fuldendt og heldig. Det er de små ting i ens hverdag der virkelig sætter prikken over iét. Så ja, jeg vil faktisk sige at jeg er det jeg betegner som at være lykkelig. Jeg føler hvert fald ikke at jeg kunne ønske mig mere.

2017 er et år der skal i glemmebogen. Måske endda et kapitel der skal slettes helt. Hvis man havde evnerne til det.
Nu er Niklas og jeg mere end klar til 2018! I vores smukke hus med alle vores fælles drømme og et hav af minder, hvor der kun kommer flere til. Én ting har jeg lært – man skal ALDRIG nøjes..

   

2 kommentarer

  • Mia

    Gud, jeg har hele tiden troet at det var din gamle kæreste, som du havde fundet sammen med igen 😊 Hed han ikke også Niklas?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NEW WATCH